|
Oprindelse |
Middelhavsområdet, Syrien, Palæstina, Anatolien og det sydlige Lilleasien |
|
Rå tæthed |
810 - 900 kg/m³ |
|
Holdbarhedsklasse |
k. A. |
|
Radial krympning |
k. A. |
|
Tangential krympning |
k. A. |
|
Farve på træ |
gullighvid med et rødligt skær og stribet med mørke striber |
|
Træstruktur |
k. A. |
|
Udnyttelse |
Drejede varer, små genstande |
Oliventræet (Olea europaea) er et stedsegrønt træ, der kan blive 10 til 20 meter højt og leve i op til 1000 år. Regelmæssig beskæring af dyrkede oliventræer maksimerer udbyttet. Blomstringsperioden strækker sig fra slutningen af april til begyndelsen af juni, og de fleste sorter er selvbefrugtende. Frugterne, oliven, er først grønne og bliver sorte eller lilla-brune, når de er modne. Det højeste udbytte opnås efter ca. 20 år. De fleste oliven forarbejdes til olivenolie eller syltede frugter. Produkter fremstillet af oliventræ har en særlig plads i middelhavskøkkenet. Oliventræet har været dyrket som nytteplante siden det 4. årtusinde f.Kr. og hører til oliventræsfamilien (Oleaceae).
Oliventræets (Olea europaea) træ bruges i vid udstrækning til møbler, blæseinstrumenter (især blokfløjter), køkkenredskaber og andre redskaber. Oliventræet vokser i Middelhavsområdet og omkring Sortehavet og foretrækker områder med et middelhavsklima, der er kendetegnet ved årlige gennemsnitstemperaturer på 15 til 20 °C og en årlig nedbørsmængde på 500 til 700 mm. Denne karakteristiske plante i middelhavsvegetationen tåler høje temperaturer, men er følsom over for frost i kolde vintre, hvilket bringer høsten og beplantningen i fare. Oliventræet er ikke kun økonomisk vigtigt, men præger også kulturlandskabet og vegetationen i Middelhavsområdet.
Kilde: Wikipedia: Wikipedia
