Engelsk betegnelse for sprødt kerneved, en zone med kort sprødt ved i det indre stammeområde, der ofte kan genkendes på tværsnit ved en brudflade. Denne korte skørhed kan især forekomme i stærke stammer af lette til moderat tunge tropiske træsorter og kan begrænse anvendeligheden af sådanne kernetræsdele betydeligt.
